Kom lidt olivenolie på en pande og varm den op. Tilføj bacon i tern og champignon i tern.
Steg i 8-9 minutter til bacon og champignon er blevet lysebrune og champignon har smidt al væden.
Læg blandingen på et stykke køkkenrulle for at opsuge overskydende fedt.
Klargør svinemørbraden - puds fedt og sener af.
Skær en lomme ned igennem mørbraden på langs. Ikke skære helt igennem!
Kom en frysepose eller plastfolie over mørbraden og bank den nu ud, så den er 1-2 cm i højden.
Fordel bacon/champignonblandingen i midten af den udbankede mørbrad.
Fordel hakket persille henover og drys med salt, peber og timian. HUSK at bacon også er salt.
Rul mørbraden stramt sammen og luk den med snor eller kødpinde.
Tag panden frem igen. Er der fedtstof til overs fra stegning af bacon og champignon, kan det genanvendes. Ellers kom lidt mere olivenolie på panden.
Brun mørbraden ved god varme på alle sider. Ca. 2 minutter på hver side.
Skru ned for varmen og steg mørbraden yderligere 3-4 minutter, vend og steg igen 3-4 minutter. Den samlede stegetid skal være omkring 15 minutter.
Lad mørbraden hvile i 10 minutter før du skærer den i skiver.