Cremet pasta- og spidskålssalat
Salaten er cremet af hjemmelavet thousand island dressing. De mange grønsager tilføjer både sprødhed og sundhed.
Servings: 4 personer
- 175 g pasta
- 1/2 spidskål
- 100 g edamammebønner fra frost kan erstattes af ærter
- 2 avocado i tern kan erstattes af agurk
- 6 store radiser i tynde skiver kan erstattes af forårsløg
- 1 rød peberfrugt i tern kan erstattes af tomater
- 3 dl hjemmelavet thousand island dressing kan erstattes af en færdigkøbt dressing
Kog pastaen efter anvisning på pakken. Kom den i et dørslag og brus den over med koldt vand. Det køler den af og fjerner en del af stivelsen, så den ikke klæber sammen.
Kom edamammebønnerne i kogevandet det sidste minut af kogetiden.
Snit spidskålen fint og klargør de øvrige grønsager.
Bland alle ingredienserne sammen og vend dressingen i.