Go Back
+ servings
butterflykylling på rodfrugter og kartofler,
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Butterflykylling på rodfrugter med urtedressing

Sprød butterflykylling på rodfrugter og kartofler, der opsuger alle de skønne safter fra kyllingen. Serveres med en cremet urtedressing.
Ret: Aftensmad
Servings: 4 personer

Ingredienser

  • 1 hel kylling*
  • 1 bundt persille ca. 1 dl når det er skyllet og plukket (det er ok med frossen persille)*
  • 3-4 tsk rosmarin* kan er startes af timian, oregano eller hvad du kan lide
  • groft salt og peber*
  • 1 spsk olivenolie*
  • 1 kg blandede rodfrugter f.eks. kartofler, rodselleri, rødbeder, pastinak, persillerod, gulerod*
  • 1 portion krydderurtedressing

Sådan gør du

  • Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg rodfrugterne i et ildfast fad og drys med salt, peber og rosmarin.
  • Sæt fadet i ovnen.
  • Skyl kyllingen godt. Klip gerne overskydende skind og fedtklumper af (brug en saks).
  • Klip kyllingen op langs rygbenet. Klip hele ryggen af og kasser den.
  • "Bræk" kyllingen op, så den ligner en sommerfugl.
  • Skub persille og rosmarin forsigtigt under skindet. Det kan løsnes forsigtigt, men pas på du ikke prikker hul. (Dette kan undlades, men det giver en god smag til kødet)
  • Læg kyllingen med skindsiden opad i fadet med rodfrugterne. Læg resten af persillen under kyllingen.
  • Gnid kyllingen med olivenolie. Drys med groft salt, peber og resten af rosmarinen.
  • Lad kyllingen stege i ca. 45 minutter. Prik med en kødnål ved låret - saften skal være helt klar.
  • Tag kyllingen ud af ovnen og del den i 4 stykker.
  • Lad evt fadet med rodfrugter få 5-10 ekstra under ovnens grillfunktion. Så bliver de ekstra sprøde og lækre.
  • Server med krydderurtedressing, eller ketchup, hvis det skal være nemt.