Skræl gulerødder og skær dem i små tern. Pluk blomkålen i mindre buketter. Kom det i en gryde med letsaltet vand og kog i ca. 10 minutter eller til grønsagerne er møre.
Hæld grønsagerne i et dørslag og gem kogevandet.
Smelt margarinen i en stor gryde. Tilsæt mel og rør det godt sammen.
Tilsæt kogevandet lidt efter lidt og pisk det hele godt sammen til en glat masse.
Tag gryden af varmen og smag til med salt og hvid peber. Det må gerne smage af mere end det færdige resultat.
Tilsæt en æggeblomme ad gangen og pisk dem godt i massen.
Hæld æggehviderne i en skål for sig og pisk dem stive.
Vend grønsagerne og skinken i massen og bland det godt.
Vend forsigtigt æggehviderne i.
Smør en stor gratinform eller et ildfast fad med flydende margarine og drys med rasp.
Hæld massen i formen og stil den i ovnen i ca 45 minutter ved 180 grader.
Server med rugbrød med smør og ketchup.