Balsamicodressing
Balsamicodressing er den perfekte dressing til alle former for salater. Den er lynhurtig at ryste sammen og den tilfører selv den simpleste salat en lækker syrlighed og sødme i ét.
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk balsamicoeddike
- 1 tsk dijonsennep
- ½ spsk honning
- salt og peber
Kom alle ingredienser på nær salt og peber i en beholder med låg - f.eks. et rent syltetøjsglas eller en jævningryster.
Ryst nu dressingen grundigt sammen.
Smag nu til med salt og peber. Måske skal der lidt mere honning eller sennep i?