Bagt kartoffel med kyllingefyld
En lækker opskrift på bagt kartoffel med kyllingefyld vendt i creme fraiche og serveret med avocadodressing. Retten kan spises både til frokost og aftensmad.
Servings: 4 personer
- 4 store bagekartofler eller 8 lidt mindre.
- lidt olivenolie
- lidt salt
Kylling
- 300 g kyllingebryst
- ½ tsk salt
- ½ tsk paprika
- friskkværnet peber
Fyld
- 1½ dl creme fraiche 18%
- 100 g kolde, dampede edamamebønner eller dampet broccoli
- 1 spsk finthakket rødløg eller forårsløg
- salt og peber
Avocadodressing
- 1 avocado
- 1 dl creme fraiche
- ½ tsk løgpulver eller lidt fintrevet løg
- ½ tsk salt
- ½ spsk citronsaft
Til servering
- salat
- snackpeber eller cherrytomater
Bagekartofler
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn eller 185 grader varmluft.
Vask kartoflerne grundigt, skrub dem gerne med en børste.Tør dem af og skær et korssnit i toppen af hver kartoffel.Pensl kartoflerne med lidt olivenolie hele vejen rundt og drys tilsidst med salt. Læg kartoflerne i et ildfast fad og stil det i midten af ovnen.
Bag kartoflerne i 1 t 15 minutter til de er helt møre.Mindre kartofler kan bage lidt korte tid, måske 1 time. Når kartoflerne er færdige, trykkes de åbne med fingrene på alle 4 sider af krydset.
Kylling
Læg kyllingebrystet i et ildfast fad og drys med salt, paprika og peber.
Stil fadet i ovnen i 25 minutter.
Tag fadet ud af ovnen og lad kødet køle af til du kan håndtere det.
Træk kødet fra hinanden med 2 gafler. Gør det i fadet, så evt. safter forbliver i kødet.Du kan også lægge kødet i en dyb skål og bruge elmikseren til at trække kødet fra hinanden. Husk endelig at lægge et viskestykker over skålen, for det sprøjter en del!
Fyld
Vend kødet med creme fraiche, edamamebønner/broccoli og finthakket rødløg.
Smag til med salt og peber.
Servering
Fordel fyldet i bagekartoflerne og pynt med salat samt tynde skiver af snackpeber eller kvarte cherrytomater.
Dryp avocadodressingen over kartoflerne.
Evt. rester af kyllingesalaten serveres ved siden af.