Nem wok med hakket oksekød og grønsager
Denne nemme wok ret med hakket oksekød og grønsager kan serveres med ris, nudler eller det kan bruges som fyld i forårsruller. Opskrift på nem og sund hverdagsret.
Ret: Aftensmad
Keyword: Forårsruller, Nem aftensmad, stir-fry, sund aftensmad, wok
Antal: 4 personer
- 500 g hakket oksekød
- 2 fed presset hvidløg
- 4 gulerødder i tynde strimer
- 1 bundt forårsløg i tynde skiver delt i hvid og grøn del
- 1 dåse minimajs eller 1 bakke friske halverede
- 1 dåse bønnespirer elller 1 bakke friske
- 300 g fintstrimlet hvid- eller spidskål
- 1 dl soya
- 1 stykke revet ingefær
- 1 spsk risvinseddike eller hvidvinseddike
- 1 spsk sesamolie
- Lidt sesamfrø til drys kan udelades
Steg kødet i en wok eller dyb pande.
Tilføj det hvide af forårsløg, hvidløg, hvidkål og gulerødder og steg videre i ca. 15 minutter til grønsagerne er møre.
Tilføj minimajs og bønnespirer. Bruger du friske, skal de have 3-5 minutter. Bruger du dåser, skal de blot varmes igennem.
Bland soya, ingefær, risvinseddike og sesamolie i en lille skål.
Hæld det over retten og bland det hele godt sammen.
Server i portionsskåle, drys med det grønne af forårsløg og sesam.