Go Back
+ servings
Rösti med rodfrugt
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Rösti med rodfrugt

Rösti med rodfrugt laves af revne kartofler blandet med rodfrugter. De er nemme at lave og er det helt perfekte, sprøde tilbehør til en dejlig middag.
Ret: Tilbehør
Keyword: rösti i ovn, rösti på pande, røsti
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g blandede kartofler*
  • 250 g rodfrugter f.eks. rodselleri, pastinak, persillerod
  • 1 løg*
  • 1 æg*
  • 1 dl mælk*
  • 1 dl kikærtemel eller hvedemel
  • Evt. 1 spsk finthakkede friske krydderurter f.eks. timian
  • salt og peber*
  • 1-2 spsk olie til stegning*

Sådan gør du

  • Skræl kartofler og rodfrugter og riv dem på den grove side af rivejernet. Har du en foodprocesser, går det vupti!
  • Læg det hele - pånær løget - i en stor skål eller i køkkenvasken (hvis den er meget ren!) og hæld koldt vand på. Rør godt rundt, så alle rodfrugterne bliver skyllet godt. Derved trækker du en del af stivelsen ud af dem.
  • Læg dem på et rent viskestykke.
  • Mens kartofler og rodfrugter drypper af, rører du æg, mælk, kikærtemel, revet løg, evt. krydderurter samt salt og peber til en pandekagelignende dej.
  • Vend kartofler og rodfrugter heri.
  • Varm en stor stegepande op med olie. Panden skal være godt varm. På en skala fra 1-10, skal pladen stå på ca. 8. Skru dog lidt ned, hvis røstierne undervejs bliver for mørke.
  • Læg kartoffel/rodfrugtblandingen på panden i klatter. På en stor pande kan der være 4-5 klatter.
  • Efter ca. 1 minut kan du mase dem lidt flade med en paletkniv. Skub også lidt sammen på dem, hvis der er stykker, der "rager lidt udenfor".
  • Når kanten er brun, vendes de og steges et par minutter på den anden side.
  • Læg de færdige rösti på en bageplade med bagepapir og hold dem varme i ovnen ved 180 grader mens du laver resten af middagen færdig. Skal de stå mere end 10-15 minutter kan du skrue varmen ned til 100 grader.