Go Back
+ servings
Tomatsuppe med tortellini og spinat
Udskriv
Endnu ingen stemmer

One-pot tortellini-tomat-spinatsuppe

Tomatsuppe med tortellini og spinat er en dejlig varmende og fyldig suppe. Suppen er en one-pot, hvor alt laves i én gryde. Server gerne med sprøde croutoner.
Ret: Suppe
Keyword: suppe med fyld, Suppe med grønsager, tomatsuppe, Tortellini
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 hakket løg* behøver ikke være så fint
  • 2 gulerødder i tern*
  • 1 rød eller gul peberfrugt i tern*
  • 2 terninger hønseboullion*
  • ½ liter vand*
  • 2 dåser flåede tomater*
  • 2 spsk tomatpure*
  • 2,5 dl madlavningsfløde* eller brug piskefløde
  • 1 spsk oregano*
  • 500 g pakke frisk tortellini eller anden fyldt pasta svarer til 2 pakker
  • 100 g frisk spinat eller 5-6 kugler frossen, helbladet spinat*
  • salt og peber*

Til servering

  • Revet parmesan
  • Croutoner kan udelades eller erstattes af brød

Sådan gør du

  • Skræl, skær og hak grønsagerne og læg dem i en stor gryde. Hæld vand på, tilsæt boullionterninger og kog det hele i ca. 10 minutter.
  • Kog imens tortellinierne i henhold til anvisninger på pakken. Hæld dem i et dørslag med det samme, når de er kogt færdige.
  • I den store gryde med grønsagerne tilsættes flåede tomater, tomatpure, fløde og oregano.
  • Blend det hele til en fin suppe. Juster evt med lidt mere vand, hvis det er for tykt.
  • Tilsæt spinat og tortellinier. Rør godt rundt indtil det hele er varmt og spinaten er ”faldet sammen".
  • Smag til med salt og peber.
  • Server med croutoner og revet parmesan.