Fyldt flæskesteg med abrikos
Fyld en flæskesteg med abrikoser, feta og spinat og få en saftig steg med en anderledes smag. Den fyldte flæskesteg ligger på en bund af kartofler, gulerødder og bønner, så du har et komplet måltid i ét fad.
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk
Keyword: alt i et fad, flæskesteg, flæskesteg i ovn, kamsteg, langtidsstegt flæskesteg, ribbenssteg
Antal: 4 personer
- 1,5 kg svinekam ribbenssteg kan også bruges
- groft salt
- friske rosmarinkviste kan undværes
Fyld
- 12 abrikoser
- 100 g feta jeg bruger Puck
- 2 håndfulde frisk spinat, hakket kan erstattes af optøet, bredbladet spinat knuget fri for væde
- 2 spsk mælk
- 1 tsk rosmarin
- friskkværnet peber
Grønsager
- 500 g skrællede kartofler i tern
- 300 g skrællede gulerødder i skiver svarer til 3 mellemstore gulerødder
- 1/2 pose frosne bønner
- 2 tsk rosmarin
- salt og peber
Rids sværen efter - sørg for at alle riller er skåret helt ned til fedtet, men endelig ikke skær ned i kødet.
Drys godt med groft salt over sværene og sørg især for at der kommer godt med salt helt ned mellem alle sværene. Det er saltet, der gør, at sværen bliver sprød.
Med en lang skarp kniv skæres en lomme i midten af kødet.
Fyld
Klip abrikoserne i mindre stykker.
Skyl spinaten og hak den.
Rør feta blødt med mælken.
Rør abrikoser, spinat og rosmarin sammen med fetaen.
Stop fyldet ind i kødlommen. Brug gerne skaftet på en træske, den er godt til at stoppe med.
Langtidsstegning af flæskesteg
Læg flæskestegen i et ildfast fad. Sørg for at den ligger lige - du kan justere højden med en kugle af sølvpapir eller et lille stykke kartoffel eller løg under stegen.
Hæld et par deciliter vand i bunden af fadet og sæt fadet i ovnen.
Tænd ovnen på 120 grader.
Efter en time kan du evt. eftersalte sværen og for at sikre, at der er rigeligt med salt helt nede mellem alle sværene.
Efter 2,5 time skrues temperaturen op til 200 grader og der steges videre i 30 minutter.
På dette tidspunkt skal kernetemperaturen gerne være ca. 62 grader. Temperaturen stiger yderligere mens sværene grilles. Den færdige temperatur skal gerne ligge på ca. 65 grader.
Nu sættes ovnens grillfunktion på i ca. 10 minutter indtil sværene er boblet op og blevet sprøde. Hold dog godt øje med stegen - sværene kan lynhurtigt blive sorte.
Lad stegen hvile et par minutter inden du skærer stegen i skiver.
Grønsager
Klargør grønsagerne og drys med rosmarin, salt og peber
Læg grønsagerne i fadet ca. 1 time efter stegen er sat i ovnen. Samtidig kan du eftersalte sværen, hvis nødvendigt.