Gratinerede nachos med kylling og salat
Nachos med kylling er den ultimative favoritret når aftensmaden skal gå lidt stærkt. Serveret med smeltet ost, sprød salat og cremet guacamole.
Ret: Aftensmad, Frokost, Snack
Antal: 4 personer
- 2 kyllingebryster ca. 400 g i alt
- salt, peber og valgfri krydderi f.eks. rosmarin, timian, paprika
- 1 pose nachos også kaldet tortillachips
- 200 g revet cheddar evt med mex-tex smag
Til servering
- Blandet salat, Creme fraiche, Guacamole og rød snackpeber eller chili
Tænd ovnen på 200 grader. Læg kyllingefilet'erne i et ildfast fad og drys med de valgte krydderier. Bag i 15 minutter med en lille smule vand i bunden af fadet. Når kyllingen er færdig, trækkes kødet i strimler med 2 gafler.
Forbered imens en guacamole. Skyl og striml salaten og skær snackpeber/chili i tynde skiver.
Læg nachos i et ildfast fad lagvis med kylling og revet cheddar. Lad cirka halvdelen af osten være ovenpå nachos'ene.
Stil fadet i ovnen i ca. 10 minutter. Hold øje med det, så nachos ikke bliver brændt. De skal være en smule brunet i kanten og osten skal være helt smeltet.
Tag fadet ud af ovnen og fordel salat og peberfrugt over fadet. Dryp med creme fraiche.
Server med guacamole.