Go Back
+ servings
Pasta med mørbrad i hvidvinsflødesovs
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Pasta med mørbrad i hvidvinsflødesovs

Lækker og cremet pastaret med svinemørbrad i en smagfuld hvidvinsflødesovs med champignong og squash. Svinemørbrad kan erstattes af kylling og squash kan udelades eller erstattes af spinat.
Ret: Aftensmad
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g svinemørbrad
  • lidt olie til stegning
  • 2 tsk timian kan erstattes af estragon
  • salt og peber
  • 250 g champignon
  • 250 g squash
  • 300 g pasta
  • 2,5 dl hvidvin
  • 1 hønseboullionterning
  • 5 dl madlavningsfløde eller gå all in og brug piskefløde
  • pastavand

Sådan gør du

  • Rens og puds mørbraden. Skær den i helt tynde skiver.
  • Rens champignon og skær dem i skiver.
  • Skyl squash og skær den i tern.
  • Opvarm lidt olie i en stor gryde, på en stor pande eller i en wok.
  • Steg mørbraden 3-4 minutter under omrøring - stegetiden afhænger af hvor tyndt du har skåret kødet.
  • Krydr med timian, salt og peber.
  • Tag kødet op og stil det til side.
  • Kog pastaen efter anvisning på pakken. GEM et par dl af kogevandet!
  • Steg champignon et par minutter under omrøring. Tilsæt squash og steg videre et par minutter. Tag det op.
  • Kom hvidvin og boullionterning i gryden og kog det op. Lad det koge et par minutter, så det reduceres lidt.
  • Tilsæt madlavningsfløde og lad det koge sammen.
  • Smag sovsen til med timian, salt og peber.
  • Kom pasta, mørbrad, champignon og squash ned til hvidvinsflødesovsen.
  • Er der brug for lidt mere væde for at lave den lækker cremet, så tilsæt lidt af pastakogevandet.