Go Back
+ servings
Vietnamesisk flæskesteg
Udskriv
5 fra 1 stemme

Vietnamesisk flæskesteg

Lav en flæskesteg på en meget lækker street food agtig måde, der tilfredsstiller alle sanser i både smag, tekstur og farver. En vietnamesisk flæskesteg med risnudler, sprøde grønsager og urter er en ny måde at lave flæskesteg på.
Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk, vietnamesisk
Keyword: flæskesteg, risnudler, street food
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 kg svinekam med svær
  • 4 tsk salt
  • 2 tsk stødt fennikel
  • 2 tsk stødt ingefær
  • 3 spsk hoisinsauce

Risnudler

  • 200 g risnudler

Dressing

  • 1 dl koldt vand
  • 2 spsk limesaft
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk fishsauce
  • 1 tsk sambal oelek, shiraca eller 1 finthakket rød chili
  • 1 fed presset hvidløg

Til servering

  • icebergsalat
  • revet gulerod
  • agurkestrimler
  • frisk koriander
  • friske mynteblade
  • rød chili i tynde skiver
  • peanuts
  • ristede løg
  • hoisinsauce

Sådan gør du

Flæskesteg

  • Tænd ovnen på 160 grader.
  • Tjek om stegen er rigtig skåret: Sværene skal være skåret helt ned til og igennem fedtet. Du bør skære efter med en skarp kniv for at sikre, at der er skåret dybt nok. Men pas på du ikke skærer ned i kødet, det er kun sværen/fedtet, der skal skæres.
  • Bland salt med stødt fennikel og stødt ingefær.
  • Drys sværene med halvdelen af saltblandingen og pensl kødet med hoisinsauce.
  • Stil stegen ind i ovnen. Brug evt et par kugler alufolie til at justere højden på stegen, den skal gerne være lige høj over det hele.
  • Efter en halv times tid tages stegen ud og du kan nu eftersalte med saltblandingen. Dvs det er nu, du kan sikre, at der er salt helt nede i alle riller.
  • Sæt stegen tilbage i ovnen og indsæt et stegetermometer. Temperaturen skal vise 65 grader når stegen er færdig. I min ovn tage det ca. 2 timer for en steg på 2 kg.
  • Skru nu temperaturen op på 250 grader og lad stegen stå endnu ca. 15 minutter mens sværene bobler op og bliver sprøde. Hold godt øje med at sværene ikke bliver brændt i stedet!
  • Tag stegen ud af ovnen. Skær den i tykke skiver, som hver især deles i 3-4 stykker.

Risnudler

  • Kom nudlerne i en skål og hæld dem over med kogende vand. Lad dem stå i ca. 10 minutter.
  • Dræn vandet fra og fordel nudlerne i 4 skåle.

Dressing

  • Rør alle ingredienser til dressingen sammen. Smag til om du synes den er passende - du kan tilsætte mere hvidløg eller chili, hvis du vil have mere spark i smagen.
  • Kom dressingen i en skål eller en lille kande og stil den på bordet.

Tilbehør

  • Skær iceberg i tynde strimler. Skræl gulerødderne og riv dem groft eller skær dem på et juliennejern. Skær agurken i 5 cm lange, tynde strimler.
  • Skyl koriander og lime og pluk de groveste stilke fra.
  • Skyl chili og skær den i tynde ringe.

Servering

  • Fordel flæskesteg, iceberg, revet gulerod og agurkestrimler ovenpå risnudlerne i de 4 skåle
  • Top med peanuts, ristede løg samt koriander og lime.
  • Dressingen hældes over ved bordet sammen med ekstra hoisinsauce.
  • Stil også ekstra urter, chili, ristede løg og peanuts på bordet.