Go Back

Karrygryde med grønsager

Ret: Aftensmad
Keyword: gryderet, karryret, koteletter i karry, Mørbradgryde
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 400 g skinkekød* i tern eller strimler
  • 1 spsk olie* til stegning
  • 1 spsk karry* + ekstra til tilsmagning
  • 1 pakke cocktailpølser eller 2-3 almindelige pølser* skåret i skiver
  • 3 gulerødder* i tern/skiver
  • 1 broccoli eller 1 pose fra frost*
  • 1 peberfrugt* i tern
  • 1-2 dl vand*
  • 1 boullionterning* hønse- svine- eller okse alt efter typen af kød
  • 1 lille dåse ananas i stykker* kan erstattes af 1 mango i tern, tørrede abrikoser* eller rosiner*
  • 1 karton madlavningsfløde* kan erstattes af kokosmælk*
  • salt og peber*
  • fuldkornsris* til servering kan erstattes af pasta eller kartofler

Sådan gør du

  • Rist pølserne i en lille smule olie til de er brune. Tag dem til side og gem til senere.
  • Opvarm olien i en wok eller en stor gryde. Tilsæt karry og lad det brune en smule, pas på det ikke brænder på! Tilsæt kødet og brun det godt. Har du en stor portion kød, så brun gerne ad flere omgange.
  • Tilføj gulerødder, peberfrugt og broccoli og rør godt rundt. Tilføj vand og boullionterning. Der skal være så meget vand, at retten kan koge, men vandet skal ikke dække. Du skal putte låg på wokken/gryden for det holder på fugten og ingredienserne vil blive dampet møre. Bruger du tørrede abrikoser skal de i sammen med grønsagerne.
  • Lad det hele koge i ca 10 minutter til kødet og grønsager er møre.
  • Tilsæt madlavningsløde, de ristede pølser og ananas og lad det hele koge sammen et minuts tid.
  • Smag til med ekstra karry, salt og peber.
  • Server med ris.