Go Back

Pizza på squashbund

Lækker og mættende pizza på squashbund med topping af krydrede kødboller, rødløg og champignon på en hjemmelavet tomatsauce.
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Keyword: glutenfri, low carb, pizza
Antal: 4 personer

Ingredienser

Squashbund

  • 1 squash, revet
  • 4 æg
  • 5 spsk kikærtemel kan erstattes af hvedemel
  • 100 g revet ost
  • 1/2 tsk salt og peber
  • 1/2 spsk oregano

Pizzasauce

  • 300 g tomatpassata
  • 2 spsk tomatpure
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 1 tsk tørret oregano
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 1 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • peber

Krydrede kødboller

  • 200 g hakket oksekød
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1/2 tsk salt og peber
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1/2 tsk chiliflager eller chilipulver

Topping

  • 300 g revet mozzarella
  • 100 g tørret skinke
  • 1 rødløg i tynde skiver
  • 100 g champignon i tynde skiver
  • rucola
  • halve cherrytomater

Sådan gør du

Squashbund

  • Skyl squashen og riv den på den grove side af rivejernet. Drys med lidt salt og lad den stå i et dørslag/si.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Pisk alle de resterende ingredienser til en tyk dej.
  • Pres så meget æde som muligt ud af squashen. Det gøres nemmest i et rent viskestykke. Rør squashen i dejen.
  • Beklæd en bradepande med bagepapir og fordel dejen deri. Stil pladen i ovnen i ca 20 minutter. Squashbunden kan hæve op under bagning, men det lægger sig igen, når den kommer ud af ovnen.

Tomatsauce

  • Rør alle ingredienser til tomatsaucen sammen.
  • Bemærk: Rester kan fryses.

Krydrede kødboller

  • Rør oksekødet med hvidløg og krydderier.

Pizza

  • Smør den bagte bund med tomatsauce. Fordel revet ost, champignon og rødløg over hele bunden.
  • Form små kødboller af oksefarsen og læg dem på pizzabunden.
  • Stil pizzaen i ovnen i 5-10 minutter til osetn er gylden og kødbollerne er gennemstegte.
  • Server pizzaen med frisk rucola.