Go Back
+ servings
Auberginelasagne
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Små auberginelasagner med kylling, spinat og hytteost

Små skønne portions auberginelasagne lagt sammen med kyllingefars rørt med spinat og hytteost. De små lasagner er bagt i ovnen med tomatsovs og gratineret med ost. Server med bønnefritter eller en fyldig salat.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • 400 g hakket kylling
  • 1 finthakket løg
  • 100 g helbladet spinat optøet fra frost
  • 1 dl hytteost
  • Salt og peber
  • 1 portion tomatsauce eller 1-2 dåser hakkede flåede tomater (brug evt. et glas færdig sauce)
  • 1 kugle frisk mozzarella eler tilsvarende mængde revet ost

Sådan gør du

  • Skær auberginerne i tynde skiver på langs, ca 10 skiver pr. aubergine. Del skiverne op i 4 portioner, så der er 1/2 aubergine/5 skiver i hver portion.
  • Rør det hakkede kyllingekød sammen med finthakket løg, optøet spinat og hytteost. Tilsæt godt med salt og peber.
  • Læg en midterskive (dvs et stort stykke) af auberginen nederst. Smør 1-2 spiskeskefulde fars udover skiven. Kom en skive mere ovenpå og fortsæt til der ikke er mere aubergine.
  • Lav i alt 4 lasagneportioner. Læg dem i et ildfast fad.
  • Hæld tomatsauce over lasagnerne og top med mozzarella.
  • Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter.
  • Server med en grøn salat og evt. lidt pasta.