Go Back

Bønnesalat

Skøn salat af lune bønner - haricot verts - vendt med rødløg, oliven, feta og pinjekerner i vinaigrettedressing. Salaten er dejligt tilbehør til alt fra en god steg til frikadeller eller farsbrød.
Ret: Tilbehør
Keyword: bønnesalat, nemt tilbehør, sundere mad
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g grønne bønner, haricot verts
  • 1 lille rødløg, finthakket
  • 20 oliven
  • 25 g pinjekerner klan erstattes af mandler eller solsikkekerner
  • 50 g feta

Vinaigrette

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk sennep
  • 1/2 spsk sukker eller honning
  • 1/2 tsk salt samt friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne til vinaigretten i en jævningryster eller et syltetøjsglas med låg. Ryst dressingen godt sammen og smag til.
  • Rist pinjekernerne på en tør pande et par minutter ved mellemvarme. Når først panden er varm går det stærkt, så hold godt øje med pinjekernener og ryst panden undervejs, Tag dem af bår de er lysebrune og lad dem køle af.
  • Damp bønnerne i letsaltet vand i 5 minutter. Dræn vandet fra og lad bønnerne dampe tørre.
  • Vend bønnerne i vinaigretten i en stor skål.
  • Skær rødløget i tynde skiver og kom dem i skålen.
  • Kom oliven i skålen og smuldr feta i også.
  • Vend forsigtigt det hele sammen.
  • Drys pinjekerner over bønnesalaten kort før servering.