Go Back
+ servings

Oksekødssuppe

Oksekødssuppe kogt på spidsbryst. Fyldt med kød- og melboller, suppeurter og suppepasta.
Ret: Suppe
Køkken: Dansk
Keyword: farmormad, klassisk, mormormad
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2 liter suppe fra kogning af spidsbryst
  • 3 skrællede gulerødder i tern
  • 2 rensede porrer i tynde ringe
  • 200 g suppepasta
  • Eller 1/2 – 1 pose frosne suppeurter.
  • Kød- og melboller
  • Brød til servering

Sådan gør du

  • Kom suppe fra kogning af spidsbryst i en gryde. Er suppen kold, kan du fjerne overskydende fedt inden opvarmning. Er suppen varm, kan du fjerne de fedtperler, der flyder ovenpå suppen.
  • Bring suppen i kog. Er der ikke nok suppe, kan du tilføje 1 liter kogende vand plus 2 okseboullionterninger.
  • Skræl gulerødder og selleri. Skær dem i grove stykker og kom dem i gryden.
  • Rens porrerne grundigt. Det gør du bedst ved at kassere de yderste 2 lag. Skær top og bund fra. Skær to snit gennem det grønne i toppen, så du har ligesom en “vifte”. Nu kan du nemmere skylle porren fri for sand og snavs. Husk at holde porren nedad mens du skyller, så snavset skylles væk. Skær porren i 3-4 stykker og kom dem i gryden.
  • Tilsæt gulerødder i tern, skivede porrer og suppepasta. Kog i 10 minutter.
  • Tilsæt kød- og melboller og varm dem igennem et par minutter. Suppen må ikke koge efter melbollerne er kommet i!
  • Smag til med salt og peber – kom evt 1-2 boullionterninger i, hvis du synes der mangler smag.