Go Back
+ servings
Risalamande
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Risalamande

Opskrift på risalamande efter mormors originale opskrift. Med masser af ristede mandler, vanilje og serveret med lun kirsebærsovs.
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Antal: 6 personer

Ingredienser

Risengrød

  • 1,5 dl vand
  • 115 g grødris
  • 3/4 l sødmælk
  • 1/4 tsk salt
  • 1 stang vanilje kornene tages ud først

Risalamande

  • 1 spsk sukker
  • kornene fra vaniljestangen
  • 50 g smuttede mandler
  • 25 g smør
  • 2 spsk hvid portvin alternativt rød portvin
  • 5 dråber mandelessens eventuelt
  • 2 blade husblas eventuelt
  • 3 dl piskefløde

Til servering

  • kirsebærsovs
  • evt lidt hakkede, ristede mandler til pynt

Sådan gør du

  • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen.
  • I en tykbundet gryde koges vandet op. Tilsæt grødrisene når vandet koger.
  • Tilsæt sødmælk, vaniljestang og salt og kog op under omrøring.
  • Dæk gryden med et stort viske stykke og pak gryden ind i en dyne. Lad den stå i 4-6 timer, hvor den vil stå og tykne af sig selv.

Risalamande - dagen før

  • Smut mandlerne: Hæld kogende vand over dem i en skål og lad dem stå til du kan røre ved dem. Nu smutter skallerne nemt af. Hvis ikke, gentag processen med en ny gang kogende vand.
  • Rist mandlerne let på en tør pande. Det gøres ved middelhøj varme i ca. 5 minutter til de begynder at blive lysebrune. Vend ofte i dem, de må ikke blive brændte.
  • Hak mandlerne groft. HUSK at tage 1 hel mandel fra til mandelgaven!
  • Rør vaniljekornene med sukkeret. Det er nemmest at fordele kornene ved at blande korn og sukker med en skarp knivsæg på et spækbræt.
  • Mens grøden stadig er lun røres vaniljesukker, hakkede mandler, smør og portvin i grøden.
  • Smag til - ønsker du mere sødme, tilsætter du mere sukker. Ønsker du mere mandelsmag, tilsætter du et par dråber mandelessens.
  • HVIS grøden er for flydende - den skal være ret fast inden der kommer piskefløde i - kan du tilsætte 2 blade husblas: Opblød husblas i koldt vand et par minutter. Smelt den opblødte husblas direkte ned i den varme grød - er grøden blevet for kold, smeltes husblasen kort i mikro-ovnen eller over vandbad i det vand, der hænger ved. Afkøl husblasen til lillefingervarm inden den røres i grøden.
  • Stil grøden koldt til dagen efter efter senere på dagen. Den skal køle helt ned inden fløden skal i.

Risalamande - på dagen

  • Pisk fløden til flødeskum, den skal ikke være for stiv.
  • Kom den hele mandel i grøden og vend nu flødeskummet i grøden. Bland godt - uden at piske, for så ryger luften ud af fløden.
  • Kom risalamanden i en serveringsskål
  • Server med lunet kirsebærsovs - den kan nemt lunes i mikroovnen på fuldt blus i 30 sekunder