Go Back
+ servings
Rød karrysuppe med kylling og nudler
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Rød karrysuppe med kylling og nudler

Opskrift på dejlig varmende rød karrysuppe med kylling og nudler. Suppen er lynhurtigt lavet, cremet og lige tilpas spicy - dejlig mættende med nudler og grønsager.
Ret: Aftensmad, Suppe
Køkken: Asiatisk
Keyword: karrysuppe, Kokossuppe, kyllingsuppe, rød karry, suppe med kylling og kokos
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g kyllingefilet i tern*
  • 200 g champignon, vasket og skåret i små stykker
  • 3-4 tsk rød karrypasta*
  • 1 stykke ingefær, revet*
  • 2 fed hvidløg, presset*
  • 1 finthakket rød chili eller 1-1 1/2 tsk sambal oelek*
  • 1 1/2 liter kogende vand*
  • 3 terninger hønseboullion*
  • 2 gulerødder i små tern*
  • 1 dåse kokosmælk*
  • Evt 2-3 limeblade
  • 1/2 lime, saften = 2 spsk
  • 2-3 tsk fish sauce* kan erstattes med salt
  • 2 ruder fuldkornsnudler* eller 200 g risnudler

Til servering

  • Frisk koriander.

Sådan gør du

  • Kom nudlerne i en skål og overhæld med kogende vand. Når de er blevet bløde, drænes vandet fra og de klippes i mindre stykker.
  • Kom kyllingetern, champignon, revet ingefær og rød karrypasta i en stor gryde. Steg ved middelvarme under omrøring til kødet er stegt. Det tager ca 5 minutter.
  • Tilsæt hvidløg, chili, vand, boullionterninger gulerødder, limeblade og kokosmælk. Rør det godt sammen.
  • Lad det hele simre i 10 minutter.
  • Tilsæt nudler og lad dem varme igennem.
  • Tilsæt limesaft og smag til med fishsauce eller salt. Juster evt, smagen med karrypasta, chilli og/eller lime.
  • Drys med friskhakket koriander ved serveringen.