Go Back

Solbærsaft

Solbærsaft er sprængfyldt af gode C-vitaminer og er sommeren på flaske. Drik den iskold om sommeren og lunet om vinteren.
Keyword: bær, hjemmelavet saft, saftevand, solbær
Antal: 2 liter

Ingredienser

  • 1 kg solbær
  • 400 ml vand
  • 250 g sukker pr ½ liter saft

Sådan gør du

  • Skyl bærrene og nip stilkene af. Det er ikke nødvendigt at fjerne den tørrede blomst, da saften bliver siet.
  • Kom bærrene i en stor gryde sammen med vandet.
  • Lad bærrene koge ved svag varme i 30-40 minutter. Bærrene skal være bristet.
  • Kom hele molevitten op i en saftsi og lad den stå og dryppe ned i en stor skål i nogle timer. Minimum 2 timer, gerne mere. Fald IKKE for fristelsen til at klemme eller presse saften ud.
  • Kom saften tilbage i gryden. Brug et litermål, så du samtidig kan måle hvor meget saft du har.
  • Tilsæt sukker. Du skal bruge 250 g pr. ½ liter saft. Har du f.eks. 1½ liter saft, skal du altså bruge 750 g sukker osv.
  • Lad saft og sukker koge op og lad det småkoge i 5 minutter.
  • Kom saften på skoldede flasker - gerne slynget med lidt Atamon - og luk flasken til.