Go Back
+ servings
Klassisk hønsesalat
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Klassisk hønsesalat med asparges og bacon

Klassisk hønsesalat med champignon, bacon og asparges. Server den til frokost på lækkert brød eller som forret f.eks. på en ananasring som i 80'erne.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g kylling i små stykker
  • 200 g friske champignon
  • 200 g bacon
  • 1 dåse asparges (240 g drænet vægt)

Dressing

  • 1,5 dl creme fraiche 18%
  • 0,5 dl mayonnaise
  • 2 tsk sød, fransk sennep
  • salt og peber

Til servering

  • rugbrød til frokost, ristet brød til forret
  • krydderurter til drys, eks. persille eller purløg

Sådan gør du

  • Rør creme fraiche med mayonnaise og sød fransk sennep. Smag til med salt og peber.
  • Rens champignon og skær dem i skiver. Rist dem på en tør pande til de har "smidt" alt vandet og er blevet let ristede. Bruger du en slip-let pande er det ikke nødvendigt med fedtstof. Lad champignonerne køle af.
  • Skær bacon i mindre tern og steg det sprødt. Lad dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  • Hæld væden fra asparges og lad dem dryppe godt af.
  • Skær kyllingekødet i tern.
    Kødet kan være fra 2 kyllingebryster, der er bagt i ovnen i 25 minutter eller pocheret i vand i 15 minutter. Lad kødet køle af inden det skæres i tern.
  • Vend kylling, champignon og asparges i dressingen.
  • Drys krydderurter over ved servering.