Go Back
+ servings
Blomkålsrejesalat
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Blomkålssalat med rejer

Den pragtfulde blomkål har fået hovedrollen i denne skønne og nemme salat, der både kan spises til frokost eller til aftensmad. Den sprøde, fintskårne blomkål gemmer sig under avocado, ristede mandler og friske rejer vendt i persilleolie.
 
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 3 spsk persilleolie
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 bundt radiser
  • 400 g rejer
  • 2 avocado
  • 50 g mandler
  • 1 granatæble
  • Salatblade f.ek.s hjertesalat

Sådan gør du

  • Rist mandlerne på en tør pande. Hak dem groft når de er kølet lidt af.
  • Snit blomkålen i tynde skiver på et mandolinjern. Har du ikke et mandolinjern, kan du rive blomkålen på den grove side af rivejernet.
  • Snit også radiserne på mandolinjernet eller skær dem tyndt med en kniv.
  • Bland blomkål og radiser med persilleolie og citronsaft.
  • Skær avocado i tern og tag kernerne ud af granatæblet.
  • Fordel salatblade på et stort fad. Arranger blomkålen ovenpå.
  • Læg en stribe avocadotern og en stribe rejer ovenpå.
  • Drys med mandler og granatæblekerne lige inden servering.