Go Back

Pulled ribbenssteg

Lav ribbensssteg på en alternativ måde: Krydr den godt, langtidssteg den og træk kødet fra hinanden med 2 gafler. Server i burgerboller med en god coleslaw.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 ribbenssteg på ca. 2 kg
  • 2-3 spsk barbecuerub ELLER barbecuesauce ELLER  hosinsauce
  • Salt

Til servering

  • 4 store burgerboller eller grønsagsfladbrød
  • Coleslaw eller rødkål/agurkesalat.
  • Pommes frites bønnefritter eller ovnstegte kartofler, hvis sulten er stor.

Sådan gør du

  • Gnid hele stegen med barbecuerub’en. ELLER fordel barbequesovs eller hoisinsauce over hele stegen.
  • Tjek at alle svær er skåret helt igennem og helt ud i hver side - ikke skær ned i kødet, men kun igennem fedtet.
  • Drys godt med salt og sørg for det kommer godt ned mellem sværene. Dette kan også gøres når stegen har stået i ovnen et stykke tid, så har sværene ligesom åbnet sig og det er nemmere at få saltet på plads.
  • Læg stegen i et ildfast fad og stil det ind i ovnen med et stegetermometer stukket ind i midten. Tænd ovnen på 70-80 grader.
  • Lad stegen stå indtil kernetemperaturen siger min. 90 grader. Det tager - alt efter stegens størrelse - 5-8 timer.
  • Når stegen er klar, skruer du over på ovnens grillfunktion og giver stegen et par minutter, så sværen bobler op og bliver sprød. Pas på den ikke brænder på. Læg evt en kugle sølvpapir ind under den for at justere højden, så den bliver lige høj over det hele.
  • Tag stegen ud, skær sværen af og skær den i skiver.
  • Brug 2 gafler til at trække resten af kødet fra hinanden. Server kødet med de sprøde svær ovenpå.