Go Back

Romkugler

Hjemmelavede romkugler, der smager mindst ligeså godt som bagerens. Bare meget billigere og sjovere. Brug færdigkøbte kager eller forskellige kagerester.

Ingredienser

  • 275 g mazarintærte (1 stk)
  • 350 g roulade (1 stk)
  • 400 g chokoladekage (rester fra fryseren eller færdigkøbt)
  • 2 spsk hindbærmarmelade
  • 1 spsk romessens
  • kokos

Sådan gør du

  • Skær kagerne i lidt mindre stykker og kom dem i en foodprocesser
  • Kør til du har en homogen masse
  • Kom hindbærmarmelade i. Helst lidt ad gangen mens du holder øje med konsistensen. Dejen skal være til at trille.
  • Tilsæt romessens, helst lidt ad gangen. Smag dig frem om der skal mere eller mindre i.
  • Kom kokos i en dyb tallerken.
  • Tril kuglerne i den ønskede størrelse og læg dem over i kokos'en. Vend dem rundt i kokos og læg dem i en beholder til køleskabet. Det er nemmest at få kokos'en til at hænge fast hvis du fordeler den på romkuglen mens den er en smule fedtet af at blive trillet.
  • Opbevar romkuglerne i køleskab. De kan holde længe, da de er propfyldt med sukker - hvis du da ikke får spist dem først ;o)