Go Back
+ servings
abrikosglaserede grillspyd
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Abrikosglaserede grillspyd

Grillspyd med svinekød og tørrede abrikoser med en lækker glasering af abrikos i samspil med ingefær og karry. Abrikosglaserede spyd er perfekte at grille, men de kan også laves på pande eller i ovn.
Ret: Aftensmad, Grill
Antal: 4 personer

Ingredienser

Marinade

  • 1 finthakket løg
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • 1 spsk revet ingefær
  • lidt olie
  • 3 spsk abrikosmarmelade
  • 3 spsk hvidvinseddike
  • 1 spsk karry
  • 1/2 spsk spidskommen
  • 2 tsk salt

Desuden

  • 400 g svinekød Brug f.eks. mørbrad
  • 16 abrikoser
  • 1 rødløg

Sådan gør du

  • Varm en smule olie op i en gryde og sauter løget til det bliver blødt. Tilsæt hvidløg og ingefær.
  • Tilsæt nu eddike , marmelade, karry og spidskommen. Rør godt rundt og lad massen afkøle en smule.
  • Skær kødet i tern, hvis det ikke er skåret i forvejen. Kom kødet ned til marinaden og lad det stå og marinere i minimum 1/2 time og gerne natten over.
  • Skær rødløget i mindre stykker.
  • Sæt nu skiftevis kød, abrikos og et stykke rødløg på spyddene. Fortsæt til der ikke er mere.
    Abrikosglaserede grillspyd på grillen
  • Grill spyddene på alle sider til kødet er mørt, ca. 2-3 minutter på hver side. Vend ofte, da sukkeret i marinaden karamelliserer og kan nemt blive sort
    grillspyd på grillen
  • Server spyddene med dit favorittilbehør. F.eks. denne blomkålstabouleh, der også indeholder abrikoser.