Go Back
+ servings
Oksekød i østerssauce
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Oksekød i østerssauce med sprøde grønsager

Har du 1/2 time til aftensmaden, så lav oksekød i østerssauce med grønsager. Det er en herlig, nem asiatisk opskrift med stor smag og masser af sunde grønsager. Brug de nævnte grønsager eller brug dine egen favoritter.
Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk
Keyword: hurtig aftensmad, let aftensmad, oksemørbrad, opskrift med oksekød, wok, wokmad
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 g oksekød i tynde strimler brug eks. oksemørbrad, flanksteak eller ribeye
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 spsk revet frisk ingefær
  • salt og peber
  • 1/2 spsk stegeolie x 2
  • 600 g grønsager brug eks. gulerødder, peberfrugt, sugar snaps, forårsløg, broccoli

Østerssauce

  • 1,5 dl østerssauce
  • 1 dl koldt vand
  • 2 tsk rørsukker
  • 2 tsk fish sauce
  • 1 tsk shiracha eller sambal oelek
  • 1 dåse minimajs, halverede eller 8-10 stk friske minimajs

Til servering

  • sesamfrø til drys kan udelades
  • kogte ris

Sådan gør du

  • Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
  • Opvarm en wok eller en stor stegepande med 1/2 spsk stegeolie
  • Kom oksekød, presset hvidløg og revet ingefær på panden.
  • Steg ved god varme under omrøring til kødet er brunet. Det tager 4-5 minutter.
  • Smag til med salt og peber og tag kødet til side.
  • Kom 1/2 spsk stegeolie på panden/wok’en igen
  • Tilsæt alle grønsagerne og steg ved god varme i 3-4 minutter. De skal stadig have bid. Tilsæt de halverede minimajs.
  • Mens grønsagerne steger blandes ingredienserne til østerssaucen.
  • Kom kødet tilbage på panden og bland det med grønsagerne.
  • Tilsæt saucen og varm det hele godt igennem under omrøring.
  • Server drysset med sesam og friskkogte ris.