Go Back
+ servings
Stegte ris med oksekød
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Stegte ris med hakket oksekød og grønsager

Stegte ris med oksekød er fantastisk restemad. Har du en rest ris kan den trylles om til en familievenlig ret med grønsager og asiatisk smag. Har du ikke en rest ris, tager det kun 12 minutter at koge en portion.
Ret: Aftensmad
Keyword: Nem aftensmad, nem mad let at lave, Restemad, rester, Retter med hakket kød, retter med oksekød, retter med spidskål
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500 gram hakket oksekød*
  • 1 spsk revet ingefær*
  • 1/2 spidskål i strimler
  • 2 dl ris svarer ca. til 5 dl kogte*
  • 1 rød peberfrugt*
  • 250 gram champignon
  • 4 forårsløg i skiver delt i grøn og hvid
  • 2-3 æg let sammenpisket*
  • 2 spsk soya*
  • 2 spsk fiskesauce*
  • 3 spsk hoisin sauce*
  • 1/2 spsk sesamolie kan undværes*
  • Evt finthakket chili/sambal oelek/shiracha hvis du vil have en skarp smag*
  • Evt limebåde til pynt kan undværes

Sådan gør du

  • Brun oksekødet i en stor pande eller wok.
  • Tilsæt ingefær, spidskål og det hvide af forårsløget. Rør rundt og lad det stå lidt til spidskålen er faldet lidt sammen.
  • Tilsæt ris og champignon og steg videre til det hele er varmet godt igennem.
  • Lav en lille fordybning i midten og hæld de piskede æg i. Tilsæt soya, fiskesauce, hoisinsauce og evt. sesamolie.
  • Rør saucerne godt ind i æggemassen. Rør i større og større cirkler til æggemassen er arbejdet godt ind i risen/kødet.
  • Tilsæt hakket peberfrugt og det grønne af forårsløget.
  • Pynt med limebåde.