Aftensmad

Pasta med kødsovs

Opskrift på sundere pasta med kødsovs på 12 minutter

Med tomatsauce med grønsager i fryseren, er en sundere version af favoritten hurtigt på bordet.

Pasta med kødsovs er – næstefter stegt flæsk med persillesovs – Danmarks nationalret. Eller ihvertfald de fleste børnefamiliers yndlingsret.

Med en smule forberedelse kan du servere en sund og meget velsmagende udgave på under et kvarter! Faktisk tager det kun den tid, pastaen skal koge.

Hemmeligheden ligger i at have et lager af grønsagsfyldt tomatsauce på lager i fryseren. Den laver du en søndag eftermiddag og glæder dig bagefter over, at du har mad til mange middage klar i fryseren.

Pasta med kødsovs på 12 minutter

  • 300 g fuldkornspasta*
  • 500 g hakket oksekød*
  • 1 portion hjemmelavet tomatsauce*
  • Salt og peber, evt ekstra oregano*
  • Evt. revet parmesan*

*Ingredienser fra basislager

Sådan gør du

  1. Tag kød og tomatsauce ud af fryseren dagen før og stil det på en tallerken i køleskabet. Så er det tøet op når du skal bruge det og har samtidig holdt køleskab koldt.
  2. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Fuldkornspasta skal typisk have 10-12 minutter. Hæld til afdrypning i et dørslag efter kogning.
  3. Brun kødet ved god varme i en gryde. Når det er helt brunt, tilsættes tomatsaucen.
  4. Lad det koge et par minutter eller indtil pastaen er færdig. Smag til med salt, peber og evt lidt mere oregano.
  5. Server pastaen med kødsauce eller vend pastaen i kødsaucen inden servering.

Rester af pasta med kødsovs?

Lav en stor portion af kødsovsen, når du alligevel er i gang. Her er forskellige forslag til hvordan du kan bruge rester af kødsovs.

Hjemmelavet indbagt calzone er billigere og sundere end pizzamandens Calzone – indbagt pizza med pasta og kødsovs

Fyldt spidskål Fyldt spidskål med oksekød

Sloppy Joe’s sandwich Sandwich á la Sloppy Joe’s

Low carb moussaka med squash og auberginer Moussaka