Go Back
+ servings
Spinatsalat med kylling, soyamandler og gomadressing
Udskriv
Endnu ingen stemmer

Spinatsalat med kylling, soyamandler og gomadressing

Dejlig fyldig måltidssalat med saftig kylling, sprøde grønsager og spinatsalat. Prikken over i'et er de ristede soyamandler og den cremede gomadressing.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 200 g frisk spinat, godt skyllet og afdryppet
  • 200 g revet gulerod
  • 400 g kyllingebryst (kan erstattes af færdigkøbt stegt kylling)
  • 2 tsk rosmarin (kan erstattes af dit eget yndlingskrydderi til kylling)
  • salt og peber
  • 4 spsk syltede rødløg eller ½ fintskåret frisk rødløg (se opskrift)
  • 1 portion soyamandler (se opskrift) eller erstat med købte saltmandler

Gomadressing

  • 50 g sesamfrø
  • fed hvidløg  kan erstattes af 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 spsk soya
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 1 spsk citronsaft

Sådan gør du

Kylling

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg kyllingefileterne i et ildfast fad og drys med salt, peber og rosmarin (eller dit eget yndlingskrydderi til kylling)
  • Bag kyllingefileterne i ca 20 minutter. Lad dem køle lidt af og træk så kødet fra hinanden med 2 gafler. Dette gøres nemmest når kødet stadig er varmt.
    Alternativt kan kødet skæres i tern.

Gomadressing

  • Rist sesamfrøene på en varm pande. Ryst panden ofte og hold godt øje med dem, de bliver meget hurtigt brune. Tag dem af varmen, når de er jævnt lysebrune og lad dem køle lidt af.
  • Kom de ristede sesamfrø i en blender sammen med de øvrige ingredienser undtagen vand.
  • Blend det hele sammen.
  • Tilsæt vand lidt efter og lidt og blend til du har den ønskede konsistent.
  • Smag til. Måske skal der lidt mere soya eller citronsaft i.

Servering

  • Kom den skyllede spinat, revet gulerod og kylling på et stort fad.
  • Vend gomadressingen i salaten
  • Top med syltede rødløg og soyamandler