Lækkerier

Tropisk ingefærkage

Tropisk Ingefærkage

Tropisk ingefærkage er en lækker kage med en skøn, let krydret smag og en krumme, der er dejlig fugtig på grund af ananas’erne. Kagen kan sagtens bages dagen før den skal spises – den bliver kun mere fugtig og “mushi” af at stå til dagen efter.

Tropisk ingefærkage røres sammen på ganske kort tid, så den kan hurtigt tilfredstille enhver lækkersult.

Tropisk ingefærkage

Tropisk ingefærkage er en lækker kage med en skøn, let krydret smag og en krumme, der er dejlig fugtig på grund af ananas’erne.
Antal 16 stykker
Kategori: Kage
Søgeord: Ananaskage, Ingefærkage, Kage med bagepulver, Kokoskage, Krydderkage, tropisk kage

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 125 g rørsukker
  • 3 spsk lys sirup
  • 250 g hvedemel
  • 3,5 tsk bagepulver
  • 3 tsk stødt ingefær
  • 50 g revet kokosmel
  • 1 lille dåse ananas i tern, 140 g

Glasur

  • 200 g flormelis
  • 2-3 tsk ananassaft

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader, almindelig varme
  • Klargør en bradepande (ca 18 x 28 cm) eller en tærteform: Læg bagepapir i bunden og pensl med smør eller flydende margarine på siderne.
  • Dryp ananasen godt af i en si og skær den i mindre tern. GEM saften til glasuren.
  • Varm smør, sirup og rørsukker i en gryde og lad det smelte ved svag varme. Rør det sammen.
  • Bland alle de tørre ingredienser i en stor skål – mel, bagepulver, ingefær og kokosmel
  • Kom smør/sukker massen i skålen med melblandingen. Brug gerne en elmikser til at blande det godt sammen. Det kan virke lidt tørt.
  • Tilsæt æggene et ad gangen og pisk dejen godt for hvert æg, der tilsættes.
  • Vend ananasternene i og kom dejen i bageformen.
    Tropisk Ingefærkage
  • Bag kagen i 20 minutter i midten af ovnen. Prøv med en pind i midten af kagen om den er bagt. Der må ikke hænge våd dej ved. Er der våd dej, må den bage lidt længere.
  • Når kagen er bagt, tages den ud af ovnen og hviler i formen i ca 10 minutter
    Tropisk Ingefærkage
  • Vend den ud på en rist og lad den køle af
  • Når kagen er kølet af, vendes den, så forsiden kommer opad og lægges på et fad.

Glasur

  • Rør flormelis med ananassaft: Kom kun en lille smule saft i flormelis'en ad gangen, så du kan justere konsistensen. Bliver glasuren for tynd, kan du komme mere flormelis i og mere saft i, hvis den er for tyk.
  • Fordel glasuren på kagen.
  • Lad glasuren tørre før du skærer i kagen.
    Tropisk Ingefærkage