Aftensmad

Stir fry med hakket oksekød

Stir fry med hakket oksekød

Denne stir fry med hakket oksekød smager ligesom fyldet i forårsruller. Det kan spises alene som her eller det kan selvfølgelig bruges i forårsruller.

Har du brug for mere fyld/mæthed, kan du servere nudler eller ris til.
  • 500 g hakket oksekød
  • 2 fed presset hvidløg
  • 4 gulerødder i tynde strimer
  • 1 bundt forårsløg i tynde skiver, delt i hvid og grøn del
  • 1 dåse minimajs eller 1 bakke friske, halverede
  • 1 dåse bønnespirer elller 1 bakke friske
  • 300 g fintstrimlet hvid- eller spidskål
  • 1 dl soya
  • 1 stykke revet ingefær
  • 1 spsk risvinseddike eller hvidvinseddike
  • 1 spsk sesamolie
  • Lidt sesamfrø til drys (kan udelades)

Sådan gør du

  1. Steg kødet i en wok eller dyb pande.
  2. Tilføj det hvide af forårsløg, hvidløg, hvidkål og gulerødder og steg videre i ca. 15 minutter til grønsagerne er møre.
  3. Tilføj minimajs og bønnespirer. Bruger du friske, skal de have 3-5 minutter. Bruger du dåser, skal de blot varmes igennem.
  4. Bland soya, ingefær, risvinseddike og sesamolie i en lille skål.
  5. Hæld det over retten og bland det hele godt sammen.
  6. Server i portionsskåle,  drys med det grønne af forårsløg og sesam.