Morgenmad og brød

Spinatbrud

Spinatbrud

Opskrift på spinatbrud – skønne små madbrød, der er bløde og lækre og ideelle til madpakken.

Dejen er supernemt at have med at gøre. Den skal ikke æltes, men blot lige røres sammen.

Den helt rigtige konsistens, som du måske kender fra bagerens gulerodsbrud, kommer ved at holde igen med melet! Jo mindre mel, jo lettere boller. Du behøver slet ikke ælte dejen, den skal blot røres sammen, så du behøver ikke ligeså meget mel som en dej, der skal æltes.

Du skal røre/folde æg i dejen sammen med spinat og solsikkekerner inden den formes til boller. Og så gør du hænderne våde mens du tager en klump dej ad gangen og lægger på bagepladen.

Spinatbrud

Små lækre og bløde madbrød, der er ideelle til madpakken eller som tilbehør til suppe. Spis dem hele eller flæk dem og brug dem til sandwich.
Søgeord: Boller, madbrød, madpakke, madpakkebrød, spinatboller, spinatbrud, suppebrød

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 2,5 dl mælk
  • 0,5 dl flydende margarine eller smeltet smør
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 500 g mel
  • 1 æg
  • 50 g frisk spinat
  • 50 g solsikkekerner

Sådan gør du

  • Bland margarine og 1,5 dl mælk. Lun det i mikroovnen eller i en lille gryde. Tilsæt den sidste dl mælk – dette er med til at køle blandingen ned. Det skal være lillefingerlunt før du går videre.
  • Rør gæren ud i mælkeblandingen
  • Tilsæt salt og sukker
  • Rør melet i. Dejen skal ikke æltes, den skal være våd og klistret.
  • Stil dejen til hævning et lunt sted i 1/2 time. Badeværelsesgulve med gulvvarme er som regel et godt sted.
  • Mens dejen hæver: Skyl spinat grundigt, slyng den tør og hak den.
  • Kom dejen ud på et meldrysset bord. Lav en lille fordybning i dejen.
  • Slå ægget ud i fordybningen og tilsæt spinat og solskikkekerner.
  • Brug en dejskraber, paletkniv eller lign. til at hakke og vende dejen sammen, så fyldet blandes ind i dejen. Det skal være en "rodet" blanding og der må gerne være "klumper" af dej, spinat eller æg. Det er med til at give en god struktur på bollerne.
    Spinatbrud
  • Stil dejen til hævning igen i 45 minutter.
  • Tænd ovnen på 225 grader almindelig varme
  • Med våde hænder tages nu en lille håndfuld dej ad gangen, som lægges på en bageplade med bagepapir. Drys evt med flere solsikkekerner.
    Spinatbrud
  • Stil pladen midt i ovnen og bag bollerne i 12-15 minutter til de er gyldne.
    Spinatbrud
Spinatbrud
Små lækre og bløde spinatbrud, der er ideelle til madpakken eller som tilbehør til suppe. Spis dem hele eller flæk dem og brug dem til sandwich.

Spinatbrud er gode til madpakken

Disse spinatbrud er superlækre til madpakken. De kan fryses og blot tages op om morgenen inden de pakkes i madpakken. Så vil de være tøet op og helt friske når de skal spises til frokost.

Brødene kan også flækkes og fyldes til sandwich – prøv f.eks. skinke og ost eller kylling og bacon.

Chokorug med solsikkekerner til madpakken Chokorugboller med solsikkekerner

Madpakkehorn med 3 slags fyld