Aftensmad

Lynhurtig karrygryde one pot

Lynhurtig karrygryde one pot

Med kun få dagligdags ingredienser og 10 minutters forberedelse, er denne billige og sunde, lynhurtige karrygryde one pot klar til servering på i alt 30 minutter. Og da let er lavet i én og samme gryde – one pot – er der næsten ingen opvask.

Det er en billig gryderet med hakket kød og det kan være kalv/flæsk, gris eller oksekød. Brug det du har og kan lide. Selv foretrækker jeg hakket kalv og flæsk til min karrygryde one pot, da jeg synes det giver bedst smag.

Pølserne giver en lidt røget smag til karrygryden og det kan enten være hele pølser skåret i skiver eller cocktailpølser. De kan også helt udelades, hvis man er mere til det. Men jeg kan godt lide, at der også er lidt at tygge på.

Grønsagerne er blot en pose fra fryseren. De fås i mange forskellige blandinger, så vælg den du bedst kan lide. Selv foretrækker jeg en blomkåls- eller broccoliblanding.

Lynhurtig karrygryde one pot

Kom hakket kalv og flæsk, pølser, ris, grønsager og madlavningsfløde i én gryde – one pot – og kog det sammen til en dejlig cremet og yderst populær, billig gryderet. Brug en pose frosne grønsager efter eget valg.
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 400 g hakket kalv og flæsk*
  • 150 g pølser* evt cocktailpølser
  • 1 spsk karry*
  • 3 dl ris*
  • 7 dl vand*
  • 1 bouillonterning* hønse, grønsag eller svinebouillon
  • 2,5 dl madlavningsfløde*
  • 1 pose frosne grønsager* ca 600 g
  • salt og peber*

Til servering

  • mangochutney

Sådan gør du

  • I en stor gryde brunes det hakkede kød sammen med karry
  • Tilsæt pølser og steg dem lidt med.
  • Tilsæt ris, vand og bouilonterning. Rør det hele sammen.
  • Kom grønsager og madlavningsfløde i gryden. Bring det i kog.
  • Lad retten simre i 12 minutter under låg ved svag varme. Lag gryden stå med låget på i yderligere 12 minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Server med mangochutney

*Ingredienser fra basislager

Forslag til andre nemme one pot retter

Gnocchigryde med krydret kød, champignoner og spinat Gnocchigryde med champignon og spinat

Jeg serverer den græske kylling med en gang bønnefritter Græsk kylling – alt i ét fad og lavet på max 10 minutter

one pot pasta med kålpølser One pot pasta med kålpølser

Gisou er en skøn alt-i-en-ret med hakket oksekød, ris og grønsager Gisou

Lynhurtig karrygryde one pot
Kog hakket kalv og flæsk, pølser, ris, grønsager og madlavningsfløde sammen til en lækker one pot.