Aftensmad

Kylling scallopini

Kylling scallopini

Denne kylling scallopini er inspireret af en skøn ferie helt nede i det sydlige Italien. Dernede, hvor citronerne er solmodne og tilbehør ikke behøver været meget mere end lidt grillede grønsager.

Kyllingefileterne flækkes og bankes let ud, så de bliver helt tynde. De skal derfor kun stege ganske kort tid for at blive møre og saftige. Og når de så bliver vendt i den superlækre smørfyldte citronsauce, løber mundvandet helt af sig selv.

Kylling scallopini

Scallopini er tynde skiver af kyllingebryst i en lækker citronsauce med kapers. Server med frisk pasta og/eller grillet middelhavsgrønt.
Antal 4 personer
Kategori: Aftensmad
Søgeord: citronsovs, Kylling i citronsauce, Kyllingebryst, Scallopini

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryst, svarende til ca. 450 g
  • 1 dl mel
  • tsk salt samt friskkværnet peber

Citronsauce

  • 2 spsk smør
  • dl hvidvin
  • 3/4 dl citronsaft
  • 2 dl vand
  • ½ hønsebouillonterning
  • 1 usprøjtet citron i tynde skiver
  • 2 spsk koldt smør
  • 2 spsk kapers
  • hakket persille til servering

Sådan gør du

Kylling

  • Del hver kyllingebryst i 2 på den flade led. Læg hver del på et spækkebræt, dæk med en opklippet frysepose og bank med en kødhammer brystfileten tynd.
  • Bland mel med salt og peber i en dyb tallerken.
  • Vend hvert stykke kyllingebryst i melblandingen.
  • Varm en stor pande op med halvdelen af smørret.
  • Steg hvert stykke kyllingebryst gyldent i smørret ved mellemvarme. Det skal ikke have mere end et par minutter på hver side.
  • Tag dem af panden og stil dem til side.

Citronsauce

  • Kom hvidvinen på panden og load den koge lidt ind. Skrab gerne i bunden, så alle de gode sager fra stegning af kyllingen løsnes.
  • Tilsæt citronsaft, vand bouillonterning og citronskiver og kog det sammen. Gem evt et par skiver citron til servering.
  • Pisk det kolde smør i saucen, så den bliver smukt blank.
  • Tilføj kapers og smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Kom kyllingebrystet tilbage i panden og øs citronsaucen over, så hvert stykke kylling får den lækre sauce på sig.
  • Server i panden med lidt friske citronskiver eller kom det over på et frisk fad. Drys med friskhakket persille.
Kylling scallopini

Scallopini med kylling eller…?

Altså i Italien kunne de jo ikke drømme om at lave en scallopini med kylling. Dernede laves den altid med kalvekød. Til gengæld kan saucen variere og kan være med både tomater, champignon eller marsalavin. Det er egnsbestemt.

Herhjemme er det nemmest at få fingre i kyllingebryst, jeg har det f.eks. altid i mit basislager. Så derfor twister jeg det italienske lidt og bytter kalvekødet ud med kylling. Det bliver retten absolut ikke dårligere af!

Kylling scallopini
Scallopini er tynde skiver af kyllingebryst i en lækker citronsauce med kapers

Hvad serverer du til kylling scallopini?

I Italien, hvor sådan en scallopini serveres som en secondo piatto – dvs efter både antipasti (forret) og en gang pasta (primi piatto) – skal der ikke ret meget tilbehør (contorno) til. Så en gang grillede grønsager er mere end rigeligt.

Herhjemme, hvor vi hellere spiser ét stort måltid – ihvertfald på hverdage – vil jeg foreslå en god, frisk og nykogt pasta. Så bliver det altså ikke nemmere!
Nogle vil måske foretrække sprøde kartoffelfritter eller en middelhavspastasalat, ligesom disse grillede pitabrød med spinat og mozarella vil være geniale til at suge den skønne citronsauce op med.

Vil du gå italienerne i bedene, kan du grille lidt grønsager og servere dem lune til.