Aftensmad

Indiske kødboller med mynteraita i naanbrød

Indiske kødboller med mynteraita i naanbrød

Indiske kødboller er en ny måde at bruge en helt almindelig frikadellefars på. Krydr kødbollerne à la indisk og spis dem med frisk indisk inspireret raita lavet på agurk og yoghurt sammen med grillet aubergine og – gerne hjemmelavet – naanbrød.

Indiske kødboller med mynteraita i naanbrød

Indiske kødboller med mynteraita i naanbrød

Krydr kødbollerne à la indisk og spis dem med frisk indisk inspireret raita lavet på mynte og yoghurt sammen med grillet aubergine og – gerne hjemmelavet – naanbrød.
Antal 4 personer
Kategori: Hovedret

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Indiske kødboller

  • 500 g hakket svin eller blandet kalv og flæsk
  • 1 finthakket rødløg
  • 1 spsk revet frisk ingefær
  • ½ spsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk kardemomme
  • 1/4 tsk cayennepeber eller chilipulver krydr efter familiens smag

Mynteraita

  • 2 dl yoghurt naturel gerne tyk græsk yoghurt
  • 3 spsk hakket mynte

Grillet aubergine (kan undværes)

  • 1 aubergine
  • olivenolie

Tilbehør

  • naanbrød, fladbrød eller wraps
  • syltet eller frisk rødløg
  • salat eller fintstrimlet spidskål
  • frisk koriander
  • agurk eller tomater

Sådan gør du

Indiske kødboller

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Rør det hakkede kød sammen med alle ingredienser til en kødbollefars.
  • Form farsen til frikadeller med en ske og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  • Steg frikadellerne i ca 25 minutter i ovnen.
  • Som alternativ kan frikadellerne steges på panden.

Grillet aubergine (kan undværes)

  • Mens kødbollerne steger, skæres auberginen i skiver, lægges på en bageplade med bagepapir og pensles med olivenolie.
  • Når kødbollerne er færdige, skrues ovnen op på grillfunktion.
  • Stil pladen med auberginer øverst i ovnen og grill dem ca. 10 minutter på den ene side og ca. 5 minutter på den anden side (afhængig af ovnens effekt). Hold øje med de ikke bliver sorte. Og stil ikke bagepladen helt op under grill-elementet, bagepapiret kan brænde hvis det rører grillelementet.
  • Som alternativ kan aubergineskiverne steges på grillen. Her skal de have ca. 5 minutter på den første side og et par minutter på den anden.

Mynteraita

  • Rør yoghurten med mynte

Servering

  • Lun nannbrød, wraps eller pitabrød.
  • Fold et naanbrød omkring kødboller, et par skiver aubergine, salatblade og agurke- eller tomatskiver. Top med rødløg, mynteraita og frisk koriander.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken

Bag dine egne naanbrød

Naanbrød Naanbrød

Inspiration til andre frikadeller

Frikadeller fra hele verden Frikadeller fra hele verden

De indiske kødboller er en ny måde at spise frikadeller på. For det er egentlig det, denne opskrift er – helt almindelige frikadeller med lidt andre krydderier end sædvanligt og serveret lidt anderledes end normalt.

Jeg laver mine kødboller i ovnen, simpelthen fordi jeg synes det er meget nemmere. Både fordi de ikke skal kigegs til og vendes, men også fordi de giver NUL opvask.

Og når jeg alligevel har ovnen klar, er det oplagt også at lave grillede eller bagte aubergineskiver. Auberginen gøres klar men frikadellerne bager, så pladen kan sættes i ovnen efter frikadellerne er færdige.

Også mens frikadeller bager røres raitaen sammen, agurkeskiver skæres, salat snittes og løg skæres/syltede løg drypper af.

Er det weekend eller har jeg bare god tid, bager jeg gerne mine naanbrød selv. Det er ikke svært og det smager bare godt! Ellers bruger jeg gerne helt almindelig pitabrød eller købe-naanbrød. Har du mod på at lave squash-wrap er det et sundere alternativ til brød.

Så måske ser det her kompliceret ud, men lad dig ikke forskrække. Det faktisk ikke svært og smagen er altså helt forrygende!

Indiske kødboller med mynteraita i naanbrød
Krydr kødbollerne à la indisk og spis dem med frisk indisk inspireret raita lavet på agurk og yoghurt sammen med grillet aubergine og naanbrød.