Aftensmad, Forret

Grønkålschips

Grønkålschips

Kan chips være sunde? Ja, det kan de i hvertfald!

Måske lyder “grønkålschips” ikke så tillokkende, men det er bare indtil du har smagt dem. De knasende sprøde grønkålsblade bliver endnu sprødere og meget smagfulde af at komme en tur i ovnen.

Vi spiser dem gerne som tilbehør til alt muligt, hvis altså ikke de serveres før middagen med et glas kølig hvidvin. Pres f.eks. at give dem til lasagnen, til flæskestegen eller til den oksesteg du serverer for gæsterne en lørdag aften. Det vil de garanteret sætte pris på.

Grønkålschips

  • 400 g grønkål
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk groft salt

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Skyl grønkålen meget grundigt, gerne i flere hold vand.
  3. Rib de grove stilke af og læg bladene i en pose.
  4. Dryp olivenolie over og tilsæt salt. Ryst posen rigtig godt, så olie og salt fordeler sig på al grønkålen. Gør det evt ad 2 omgange.
  5. Fordel grønkålen på en bageplade med bagepapir og stil den i ovnen i ca 12-15 minutter.
  6. Hold øje med grønkålschips’ene undervejs. De må gerne blive brune i kanten, men ikke sorte. Vend gerne rundt i dem undervejs.
  7. Server grønkålschips straks de er kølet af.