Aftensmad

Græske kartofler

Kartofler bagt med citron og oregano

De græske kartofler med citron og oregano er en krydret version af kartoffelbåde eller ovnstegte kartofler. De passer godt til krydret mad såsom græske frikadeller eller græsk farsbrød.

Kartoflerne bages med citronbåde. Når citronen er bagt, bliver de let karameliserede og de smager lækkert når saften presses ud over kartoflerne på tallerkenen.

Andre græsk-inspirerede retter:
Græsk kylling Græsk kylling – alt i et fad

Græsk tærte med aubergine, bacon og feta Græsk tærte

Græsk farsbrød med champignon og timian. Græsk farsbrød med champignon og timian

Græske kartofler

Kartoffelbåde bagt med citron og oregano
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 kg skrællede kartofler*
  • 1 økologisk citron (usprøjtet)
  • 1 spsk olivenolie*
  • 3 tsk oregano* rosmarin eller timian kan også bruges
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader
  • Skræl kartoflerne og skær dem i både
  • Vask citronen og skær den i smalle både
  • Læg kartofler og citroner i et ildfast fad
    Kartofler bagt med citron og oregano
  • Tilsæt olivenolie, oregano og salt. Vend det godt rundt i kartoflerne
  • Sæt fadet i ovnen i ca 45 minutter til kartoflerne er brune og sprøde
    Kartofler bagt med citron og oregano