Inspiration

Farsbrød- 5+ fantastiske farsbrød

5 fantastiske farsbrød

Farsbrød er så meget mere end “bare” forloren hare. De kan varieres i det uendelige og der er uendelige muligheder for at lave en opskrift med spændende farsbrød, som kan serveres til både hverdag og fest.

Farsbrød kan laves med både hakket oksekød, hakket svinekød og hakket kylling – eller en kombination. Det kan fyldes, indbages, glaseres og toppes. Der er masser af variationsmuligheder

Her er flere gode opskrifter: Forloren hare som harekillinger med rodfrugter – italiensk med oksekød – græsk med svinekød – asiatisk med svinekød eller kylling – amerikansk og indbagt.

Det er så nemt at forberede et godt farsbrød, sætte det i ovnen og så have god tid til at forberede tilbehøret. Det er l ideel gæstemad OG hverdagsmad, hvor tiden kan være knap og der både skal ordnes vasketøj og læses lektier med ungerne.

Asiatisk farsbrød

Asiatisk ret med en lækker glaze

En dansk klassiker med et asiatisk twist. Farsbrødet – som kan laves med både kylling og svinekød – får en lækker smag af den asiatisk-inspirerede glaze af ribsgele og hoisinsauce. Server gerne med sur-søde nudler.

Græsk farsbrød med champignon og timian.

Græsk med champignon og timian

Dette farsbrød får en masse dejlig smag og saft fra champignon og en lækker smag fra timian. Server med sprøde kartoffelfritter og tzatziki

Indbagt farsbrød

Indbagt mørbrad uden mørbrad

Indbagt farsbrød er hverdagsudgaven af klassikeren indbagt mørbrad. Farsen bliver dejligt saftig med champignoner i og krydringen står rigtig godt til butterdejen.

Italiensk farsbrød med squashgetti i tomatsovs

Italiensk med fyld af spinat, mozzarella og oliven

Her er et tvist på et helt almindeligt farsbrød, blot med et italiensk islæt. Italiensk både pga smagen og pga farverne rød, grøn og hvid. Pesto, spinat, oliven og ost giver ikke alene smag, men sørger også for at kødet bliver let og saftigt. Den kødsaft, der trænger ud under ovnstegningen, putter du i tomatsovsen. Det giver ekstra smag.

Amerikansk farsbrød

Amerikansk farsbrød

Opskrift på et klassisk glaseret amerikansk farsbrød – et meat loaf – fyldt med en grønsagsblanding og selvfølgelig serveret med mos og grønne bønner.

Forloren hare i portionsstørrelse

Små forlorne harekillinger med rodfrugter. Serveret med tzatziki.

Forloren hare i portionsstørrelse. Bagt i ovnen på en blanding af rodfrugter og serveret med en dejlig tzatziki.

Farsbrød som gæstemad

Står du med en pakke hakket svinekød – eller hakket grisekød hedder det vist nu og dage – en pakke hakket oksekød eller hakket kylling? Og ved du ikke lige hvad du skal lave?

Så vil jeg helt klart foreslå et farsbrød. Du kan lave et virkelig lækkert farsbrød, som både kan være god hverdagsmad og lækker gæstemad. Det er nogle af de bedste opskrifter med hakket svinekød, der findes – efter min mening.

Hakket kød er billig mad og du kan derfor lave en rigtig prisvenlig gæstemiddag med især hakket svinekød. F.eks. er den “indbagte mørbrad” en ret, der er blevet serveret for rigtig mange gæster i mit hjem gennem tiden. Den er altid et kæmpehit med kombinationen af den sprøde butterdej og den krydrede fars.