Forret

Crostini med makrelmousse

Crostini med makrelmousse

Disse lækre sprøde crostini med makrelmousse serverer jeg ofte som en let forret eller en hapser til en drink før en god middag. Den er ideelt som en snack til nytår eller som en del af selve nytårsmenuen.

Om sommeren går de supergodt til et glas kølig rose på terrassen. Til nytår bliver de serveret til dronningens nytårstale som opvarmning til en lækker nytårsmiddag.

Serveret på sprødt ristet brød, er den bløde makrelmousse en rigtig lækkerbidsken. Jeg bruger gerne mit langtidshævede speltbrød, som bliver ekstremt lækkert af at blive ristet. Almindelig flutes kan selvfølgelig også sagtens bruges ligesom du kan bruge færdigkøbte små crostinier.

Makrelmoussen kan sagtens laves i god tid og opbevares i køleskabet til den skal bruges. Men vent med at smøre den på brødet til lige før den skal serveres, da brødet ellers kan blive blødt.

Crostini med makrelmousse

Små sprøde stykker ristet brød med en skøn makrelmousse. Server som en forret, på tapasbordet eller til en drink før middagen.
Antal 4 personer
Kategori: Forret, Snack
Søgeord: Crostini, Makrelmousse, Makrelsalat, Nytårsmad, Nytårsmenu, snack

Ingredienser

  • 175 g røget makrel
  • 1,5 spsk finthakket rødløg kan erstattes af purløg
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • 1 spsk maoynnaise
  • 1 spsk citronsaft
  • 1/2 tsk samt samt peber
  • ristet brød kan erstattes af små færdigkøbte crostinistykker
  • karse

Sådan gør du

  • Pluk makrellen i mindre stykker. Er den med skind og ben, så sørg for at alle ben og al skind er fjernet
  • Rør makrellen med de øvrige ingredienser til en glat mousse
  • Rist brødet. Det må gerne være hårdtristet.
  • Fordel makrelmoussen på brødet. Pynt med klippet karse.
Crostini med makrelmousse
Små sprøde stykker ristet brød med en skøn makrelmousse. Server som en forret, på tapasbordet eller til en drink før middagen.

Crostini kan købes færdige. Men de er supernemme at lave selv – rist blot små stykker brød. Gerne brød med en sej krumme og en god skorpe. Det kan f.eks. være langstidshævet brød, der er supergodt hertil.

Langtidshævet speltbrød Langtidshævet speltbrød

Langtidshævede flutes Langtidshævet flute