Lækkerier

Browniemoussekage med hindbær og mangomousse toppet med passionsfrugtgele

Browniemoussekage

Opskrift på browniemoussekage med hindbærmousse og mangomousse toppet med passionsfrugtgele.

Denne browniemoussekage er eminent lækker! Server den f.eks. som nytårskage som prikken over i’et på en flot nytårsmenu.

Browniebunden har en intens smag af chokolade og de 2 mousser med hindbær og mange har lige præcis den rette sødme/syrlighed, der komplimenterer brownien. Passionsfrugtgeleen på toppen afrunder med både smag, tekstur og en smuk, blank overflade.

Browniemoussekage med hindbær- og mangomousse toppet med passionsfrugtgele

Opskrift på browniemoussekage med hindbær- og mangomousse toppet med passionsfrugtgele. Skøn dessert, som ikke er svær at lave. Server den f.eks. som en flot dessert til nytår.
Antal 12 personer
Kategori: Dessert

Hvad synes du om opskriften?

Ingredienser

Brownie

  • 60 g smør
  • 125 g mørk chokolade, 72%
  • 165 g sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 g mel
  • 1 knivspids salt

Hindbærmousse

  • 150 g hindbær fra frost
  • 2 blade husblas
  • 3/4 dl sukker
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 2,5 dl piskefløde

Mangomousse

  • 150 g frosne mangostykker
  • 2 blade husblas
  • 3/4 dl sukker
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 2,5 dl piskefløde

Passionsfrugtgele

  • 2 dl passionsfrugtsaft svarende til 6-8 frugter eller brug færdigkøbt sirup
  • 150 g sukker udelades hvis der bruges færdig sirup
  • 2 blade husblas

Sådan gør du

Brownie

  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig varme.
  • Skær smørret i tern og bræk chokoladen i mindre stykker. Kom begge dele i en skål og smelt det i mikroovnen eller over vandbad. Lad det afkøle lidt.
  • Pisk sukker og vaniljesukker i chokolademassen.
  • Tilsæt 1 æg ad gangen. Pisk grundigt for hver tilsætning. Gerne 1-2 minutter pr. æg.
  • Sigt mel i chokolademassen sammen med salt. Vend forsigtigt melet rundt. Pisk ikke, da det tager al luften ud af massen.
  • Læg bagepapir i bunden på en springform på 20 cm. Kom strimler af bagepapir på kanterne. Kom dejen i formen.
  • Bag brownien i 25 minutter ved 180 grader.
  • Lad bunden afkøle helt i formen og fjern bagepapiret derefter bagepapiret.
  • Monter kageplast i springformen. Har du ikke kageplast, kan du fore formen med plastfolie. Spænd den godt ud, så der er så få folder som muligt.
    Browniemoussekage
  • Læg browniebunden ned i formen.
    Browniemoussekage

Hindbærmousse

  • Læg husblas i koldt vand til opblødning.
  • Giv de frosne hindbær et kort opkog. Hvis ikke de er moset ud, blendes de kort til en homogen masse.
  • Rør den opblødte husblas i hindbærrene og lad den smelte deri.
  • Mens hindbærrene køler af, piskes æggeblommer og sukker helt hvidt.
  • Når hindbærrene er kølet ned til lillefingervarm, røres en smule af æggemassen deri. Lidt efetr lidt røres resten i. Ikke piske, blot røre, så luften bevares.
  • Pisk fløden og vend hindbærmassen heri. Husk ikke piske, blot vende det sammen.
  • Kom hindbærmoussen over browniebunden og sæt den i køleskabet i minimum 2 timer.
    Browniemoussekage

Mangomousse

  • Læg husblas i koldt vand til opblødning.
  • Blend de optøede mangotern til en homogen masse.
  • Smelt den opblødte husblas med det vand, der hænger ved, i mikroovnen eller over vandbad. Lad den køle lidt af.
  • Rør husblasen i mangomassen.
  • Pisk æggeblommer og sukker helt hvidt.
  • Vend manomassen lidt efter lidt i æggemassen.
  • Pisk fløden og vend mango-æggemassen deri.
  • Fordel mangomoussen over hindbærmoussen. Vær obs på at hindbærmoussen er helt fast før du tilføjer mangomousse i formen.
  • Sæt formen på køl i minimum 2 timer igen før du kommer gele på.

Passionsfrugtgele

  • Halver passionsfrugterne i skrab kødet ud i en gryde. Tilsæt sukker og kog op til sukkeret er smeltet.
  • Si passionsfrugtmassen og kasser kernerne.
  • Opblød husblasen i koldt vand.
  • Smelt husblasen i mikroovnen eller over vandbad i det vand, der hænger ved samt 1 spsk passionsfrugtsaft. Hvis passionsfrugtsaften er varm nok efter opkogning, kan husblasen blot smeltes direkte deri.
  • Lad saften afkøle inden du forsigtigt hælder den over kagen. Den skal dog ikke afkøle så meget, at den begynder at stivne. I så fald skal den lige opvarmes lidt igen.
  • Stil kagen tilbage på køl og skær først i den når geleen på toppen er stivnet helt.
Kan du lide denne opskrift?Jeg vil blive glad hvis du vil nævne @dagenstallerken eller tagge #dagenstallerken
Browniemoussekage
Opskrift på browniemoussekage med hindbær- og mangomousse toppet med passionsfrugtgele. Skøn dessert, som ikke er svær at lave.

Tips til browniemoussekage

  • Browniemoussekagen er IKKE svær at lave omend den tager lidt tid. De forskellige lag skal have tid til at køle og stivne undervejs. Men den er alle indsatserne værd!
  • Har du travlt eller orker du bare ikke at lave alle lagene, kan du sagtens nøjes kun et lag hindbærmousse eller kun et lag mangomousse. Tager du et lag fra, kan man skære lidt større stykker. Eller du kan fordoble portionen og stadig have samme størrelse kage.
  • Både hindbær og mango bruges fra frost. Jeg synes personligt det er nemmest at arbejde med og så er det til at skaffe hele året. Du kan sagtens bruge friske hindbær, hvis du f.eks. har hindbær i haven. Bruger du frisk mango, skal du gå efter den mest modne frugt du kan finde – og det synes jeg faktisk kan være ret svært. Så jeg anbefaler at gå efter de frosne udgaver.
  • Passionsfrugtgeleen kan nemt laves ved at bruge en færdig sirup. Med en færdig sirup skal du IKKE tilsætte sukker, blot smelte lidt husblas i. Du kan også udskifte den med en mangosirup – resten af flasken bruger du til at lave en dejlig gin hass drink med 🙂
  • Vil du have en rigtig skarp kant, så skal du altså ud og have fat i noget bagefolie – sådan et stykke tyndt plast, du kan sætte i kanten på formen. Jeg har ikke lige bageplast ved hånden, så jeg forer min springform med almindeligt plastfolie i stedet. Mest for at kagen er nem at få ud af formen. Du kan udelade det og så blot skære kagen fri med en skarp kniv. Jeg har også hørt at nogle klipper et stykke plast ud af et plastomslag til papir, men det ved jeg ikke om fungerer eller om det overhovedet dur til fødevarer. Plastfolie fungerer for mig og så accepterer jeg gerne et lidt mere rustiks udseende – smagen opvejer det hele!
  • Er du rigtig dygtig til at pynte kager, kan du lave en flot kreation på toppen. Personligt er jeg elendig til pynt, så jeg drysser bare lidt festligt krymmel på toppen – men giv det da et skud, hvis du kan!

Andre dessertforslag

Pynt kagen med masser af bær, chokoladestykker og slik. Brug f.eks. skiver af jordbær på siderne af kagen. Black Magic kage

cheesecake glas Små portions cheesecakes

Rabarbersuppe med vanilieis og knas Rabarbersuppe