Salat

Blåbærsalat

Blåbærsalat

Blåbærsalat er en god fyldig salat, der er god om sommeren som tilbehør til grill og om vinteren, hvor blåbærene tilføjer gode vitaminer og lidt smag af sol og sommer.

Blåbærsalat

Server den fyldige blåbærsalat som tilbehør til grill, f.eks. et stykke saftigt kyllingebryst – både sommer og vinter.
Antal 4 personer
Kategori: Salat, Tilbehør
Søgeord: blåbærsalat, feldsalat, måltidssalat, salat med avocado, salat med blåbær

Ingredienser

  • 1 pose feldsalat ( ca 75 gram)
  • 150 g edamammebønner
  • 1/2 blomkål
  • 2 avocado
  • 125 g blåbær
  • 75 g feta

Sådan gør du

  • Skyl salaten og slyng den tør.
  • Hæld lidt kogende vand over edamammebønnerne, hvis de er frosne
  • Pluk blomkålen i små buketter
  • Flæk avocadoerne og skær dem i skiver på den lange led
  • Skyl blåbærrene
  • Anret alle ingredienser på et stort fad. Kom blåbær og feta på til sidst.

Denne lækre salat er et hit til sommerens grillretter. Den er så fyldig med både rå blomkål, avocado og edamammebønner, at vi sjældent får mere tilbehør end denne salat. Er vi ekstra sultne, kan jeg dog finde på at bruge et helt blomkål eller bage et langtidshævet speltbrød til. Om sommeren glider der gerne nogle ny-opgravede kartofler ned også.

I opskriften her bruger jeg feldsalat. Det er en fin salattype, som smager lidt nøddeagtigt og derfor egner sig godt til salater, der skal smage af meget. Af samme grund bruger jeg heller ikke dressing – der er masser af smag i ingredienserne i sig selv. Vil du gerne bruge dressing er her et par forslag.

Opskrifter på dressing

VinaigretteVinaigrette

Fetadressing med basilikum Fetadressing med basilikum

Gomadressing Gomadressing

Blåbærsalat
Server den fyldige blåbærsalat som tilbehør til grill, f.eks. et stykke saftigt kyllingebryst – både sommer og vinter.